Menneskemængde

Adfærdskommunikation: Få din målgruppe til at ændre adfærd

Dette intensive endagskursus er til dig, som ønsker at flytte adfærd i praksis. Kurset er skruet sammen, så balancen af adfærdsindsigter, case-eksempler og praktiske øvelser giver dig det størst mulige udbytte af dagen. Ambitionen er, at du på bare én dag får adfærdstilgangen under huden og forstår, hvorfor det er så vigtigt, og hvordan du sikrer dig, at du har den konkrete kontekst for øje, når løsningen udvikles, lanceres og vedligeholdes. Det gælder, uanset om målgruppen er borgere, kunder, medlemmer eller kolleger, og om løsningen omhandler kampagner, skriftlig eller mundtlig kommunikation.

Dato 

5. november 2024, kl. 09.00-15.30.

Tilmeld dig her
 

På dette kursus lærer du at anvende adfærdsindsigter og nudging – ofte kaldet adfærdsdesign – i din kommunikation. Et af kursets helt centrale budskaber er ikke at springe ud i løsninger med det samme, men i stedet først at forstå, hvad der gælder, hvorfor det gælder, og hvordan vi kan ændre målgruppens adfærd. På kurset vil du lære, hvordan du udvikler den adfærdskommunikation, der i din kontekst kan overvinde målgruppens barrierer og skabe den ønskede handling eller oplevelse.

Kurset veksler mellem undervisning og øvelser. Der vil være en gennemgående case for dagen, som du løser trinvist, i takt med at du introduceres til de relevante redskaber.

Undervisningen er baseret på teori, eksempler og cases. Du får konkrete do’s and don’ts, du kan anvende, når du tilrettelægger din kommunikation og gerne vil have dine modtagere til at gøre noget.

Dit udbytte

Efter kurset har du fået:

  • Oversat et abstrakt mål til ønskede adfærdsmønstre
  • Identificeret barrierer, der spænder ben for den ønskede adfærd
  • Udviklet løsninger, der overvinde barriererne
  • Designet den optimale kampagne, lancering eller implementering af din løsning

Kurset er for dig

Kurset er for dig, der arbejder med kommunikation og ønsker at blive bedre til at påvirke andres adfærd. Det kan både være internt i virksomheden eller eksternt rettet mod borgere, kunder, medlemmer eller stakeholdere.

Kursusleder

Jossi Steen-Knudsen
Chefrådgiver, Operate 

Jossi er specialist i adfærd og rådgiver offentlige institutioner, virksomheder, vidensmiljøer og organisationer i komplekse problemstillinger, hvor adfærdskommunikation kan gøre en forskel. Jossi står i spidsen for adfærdsarbejdet i Operate og har i mere end ti år arbejdet som specialist i adfærdskommunikation og metoder til adfærdsdesign. 

Program

  1. Introduktion til anvendt adfærdsvidenskab
  2. Model for adfærdsforandringer 
  3. Indsigtsanalysen: Forstå din målgruppe 
  4. Udvikling af adfærdsløsninger – rundt i adfærdshjulet 
  5. Sådan tester du din løsning

Læs mere om programmet og tilmeld dig her


Yderligere info

Har du spørgsmål vedrørende kurset, er du meget velkommen til at kontakte kursusleder Jossi Steen-Knudsen på jsk@operate.dk 

Pris

6.490 kr. (ekskl. moms)
Forplejning er inkluderet i prisen.