18-06-2010 Dialog Døgnet
Operate har hjulpet Udenrigsministeriet med at organisere Dialog Døgnet. I et helt døgn debatterede 120 deltagere kommunikation om udviklingslandene.
Arrangementet foregik på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse. Ud over Udviklingsminister Søren Pind var der bl.a. oplæg fra tidligere verdensbankchef Robert Calderisi – forfatter til bogen The trouble with Africa – why foreign aid isn’t working.
Deltagerne debatterede også etikken omkring Danmarks Indsamlingen, brugen af sociale medier og om aftenen dukkede Damen med de blå tænder op og sagde sin uforbeholdne mening om brugen af kendisser i ulandsoplysningen – et underholdende indslag af komikeren Mette Horn.
I samarbejde med konsulent Verner Kristiansen hjalp Operate ministeriet med hele arrangementet. Fra konceptuel udvikling, fagligt indhold, booking af oplægsholdere, organisering af deltagere, location, transport, teknik mv.
|