18-11-2009 Sikker skoletrafik – en trafikpolitik viser vejen
Unge er involveret i hver tredje trafikulykke. For at ændre på disse kedelige tal opfordrer Rådet for Sikker Trafik kommunerne til at arbejde med trafikpolitik på deres skoler. Der kan nemlig gøres meget mere for at give børn og unge gode trafikvaner – vaner som varer ved ind i voksenlivet.
En trafikpolitik sætter rammerne for skolens arbejde med trafiksikkerhed, både hvad angår undervisning, sikker skolevej og voksne som rollemodeller i trafikken.
Operate har hjulpet Rådet for Sikker Trafik med at skrive folderen ”10 gode grunde til at lave trafikpolitik på skoler”, med at lave webtekster om at udarbejde trafikpolitikker og med at skrive breve til de ansvarlige på både trafik- og skoleområdet i alle landets kommuner.
Rådet for Større Færdselssikkerhed har skiftet navn til Rådet for Sikker Trafik.
|