|
En aktiv CSR-indsats kan være en vigtig forudsætning for et godt omdømme. Ligesom den vil kunne mærkes på bundlinjen. Med til en aktiv indsats hører også CSR-kommunikation. For når I fortæller om jeres CSR-indsats, giver den større afkast bl.a. i form af et styrket brand, øget medarbejderloyalitet og bedre rekrutteringsmuligheder.
CSR-indsatsen er, ligesom den øvrige udvikling af virksomheden, en kontinuerlig proces, som I aldrig bliver færdige med. Derfor behøver I ikke vente med kommunikation, til alt er perfekt. Men I skal være opmærksomme på, at det er et følsomt område, og det er vigtigt at vurdere, hvordan I bedst fortæller kunder og øvrige interessenter om jeres strategi og aktiviteter på området.
Kun i meget få tilfælde kan I gå til CSR-kommunikation, som I går til så mange andre kommunikationsopgaver. Formen på CSR-kommunikation er nemlig yderst målgruppe-, kontekst- og kulturbestemt og handler ikke kun om at sikre maksimal synlighed.
Fem praktiske trin
I Operate arbejder vi med fem praktiske trin, når vi hjælper virksomheder med kommunikation af samfundsansvar. Det handler om, at:
- Identificere de indsatsområder, der skal kommunikeres om
- Integrere indsatsernes strategiske formål i kommunikationsarbejdet
- Vælge kommunikationsmetode
- Fastlægge stil og budskaber for kommunikationen
- Eksekvere og evaluere kommunikationen
Vi har også udviklet en række unikke CSR-værktøjer, bl.a. vores LifeCircle-model, der giver et strategisk afsæt for CSR-kommunikationen og gør det muligt at komme rundt i alle afkroge af virksomhedens CSR-arbejde.
Engageret i udvikling af CSR-kommunikation
Vi engagerer os i at udvikle og udbrede CSR-kommunikation som disciplin. Vi har bl.a. været med til at udarbejde en CSR-guide for små- og mellemstore virksomheder og bidraget med et kapitel om CSR-kommunikation til Børsens ledelseshåndbog, ligesom vi løbende deler vores erfaringer i pressen.
Operate har hjulpet nogle af landets største virksomheder og offentlige organisationer med at få CSR-kommunikationen på skinner. Læs mere her i kundecases.
Operate kan bl.a. hjælpe med:
- CSR strategi og indarbejdelse i forretningsstrategien
- Interessentanalyser
- CSR-rapportering og årsrapporter
- PR og den gode CSR-fortælling
- CSR på nettet
- Intern kommunikation: Medarbejderinddragelse og CSR-medarbejderprojekter
- CSR-partnerskaber
- International CSR-kommunikation
- Employer branding
Download en præsentation af Operates arbejde med CSR-kommunikation her.
|