|
I Operate Sundhed kommunikerer vi om sundhed, arbejdsmiljø og socialområdet. Det handler om sygdomme, ulykker, skader og sociale problemer, men det handler også om trivsel, arbejdsglæde og god behandling. Det er alt sammen temaer, der er i fokus, når vi undersøger, hvordan patientinformationen på et hospital kan blive bedre, og når vi formidler den nyeste viden om det fysiske arbejdsmiljø. Eller når vi hjælper en medicinalvirksomhed med at lancere et nyt præparat og en selvejende institution eller interesseorganisation med at få større opbakning.
Sundhed, arbejdsmiljø og socialområdet handler om mennesker. Mennesker, som på den ene eller anden måde skal hjælpes. Det handler også om stor faglig viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det er en faglig viden, som man skal respektere og sætte sig ind i, men man skal også forstå den politiske side af spillet, og man skal forstå og kunne se de kommercielle muligheder.
Om Operate Sundhed
Vi har mange års erfaring med at kommunikere om sundhed, arbejdsmiljø og socialområdet. Det betyder, at vi ikke kun kan vores kommunikationsteori, men også at vi kender stoffet bedre end de fleste. Vi ved, hvorfor type 2 diabetes er en af tidens store udfordringer, vi ved, hvordan man kan undgå faldulykker blandt de ældre, og vi kender den nye sundhedslov.
Vi arbejder for alle parter
Vi arbejder for myndighederne, der har det politiske og økonomiske ansvar, og vi arbejder for institutioner og hospitaler, der skal trøste, lindre og helbrede. Vi arbejder for interesseorganisationer, der ønsker en sag på dagsordenen. Vi arbejder for virksomheder, der forsøger at begrænse problemer med deres arbejdsmiljø, og vi arbejder for medicinalindustrien. Og vi er sikre på, at det giver stærke kommunikationsløsninger, at vi sidder med ved alle sider af bordet.
Sundhed i kommunerne
Vi har lanceret en målrettet kampagne om Sundhed i kommunerne
Se nogle af de kunder, som Operate har løst opgaver for.
Se også pdf-præsentation af Operate Sundhed.
|